Stor tak til Kurt og Per ( og andre hjælpere i øvrigt ). Uden deres initiativ og virkelyst var man blevet sparet for en halvanden times cykeltur på våd asfalt, hullede markveje og smattede skovstier. I regnvejr og 3 grader. Sammen med sin kone. Kan man forestille sig en en mere træls måde at tilbringe søndag formiddag!?!?

Og helt alvorligt: Dejligt igen at komme ud og konkurrere med og mod sine klubkammerater og andre interesserede cykeltosser. Man glemte næsten hverdagens besværligheder såsom mundbind, smittespredning, forsamlingsforbud, håndsprit, afstand, osv osv. Men også kun næsten. Det må meget gerne meget snart være helt almindelige tilstande igen - inklusiv en rigtig Vinter Cup - når vi kommer ind i det nye år. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed og glæde os over de lokale ildsjæle, som kan få os på banen trods tidernes ugunst. Glædelig jul og et forhåbentligt helt anderledes nytår i 2021. For vi trænger.