Klubmodul henter siden
Vintercup, cykel
Kurt Petersen

  10.09.2019
  15:03
Hej Alle. Man kan ikke snyde sig fra, at vinteren snart melder sin ankomst.Man kan heller ikke komme uden om, at vi igen skal cykle Vintercup 2019 / 20.
Sidste vinter fandt hele 3 nye hold sammen og tilmeldte sig sammen med de andre 8 hold. Ganske imponerende, at Multi Motion kan stille med i alt 11 hold. Vi var endog meget tæt på at få det 12. hold med. De kommer med i denne vinter.
For lige at ridse op, hvad Vintercup er for en størrelse gentager jeg lige: Vintercup er et cykelorienteringsløb, hvor der kørers 2 og 2. Vintercuppen består af 5 afdelinger, der alle køres den 1. søndag i nov/dec/jan/feb/mar, og alle på Fyn eller i Sønderjylland. Der køres fortrinsvis på mtb / crosscykel. Enkelte dog på en vinterracer. Der køres i 90 min, og der skal findes max 12 poster, og ved posterne skal der efter bedste evne svares på et spørgsmål.
Sidste vinter kostede det kun 540,- kr. pr. par for alle 5 løb. Mon ikke det bliver det samme for den kommende vinter.
Hvis det har interesse, står jeg, Per Rasmussen og de andre fra MM//A , Allan, Jørgen G. , Irene, Lone, Niels Jørn,Trine, Vivian, Peter B. og Tage helt sikkert til rådighed med svar på evnt. spørgsmål.
Se også på hjemmesiden : www.vintercup.dk
Bemærk, at Multi Motion skal arrangerede den sidste afdeling i marts 2020.
Hvis der er interesse, vil jeg i weekenderne28./29. september eller 5./6. oktober lave lidt introduktion, således at man kan stifte bekendtskab til, hvad det at cykle Vintercup er for en størrelse.
Evnt. interesserede skal tilmelde sig til Kurt, kfp@youmail.dk. Dette af hensyn til kort mv.
Nærmere vedr. tid og mødested senere under hensyntagen til interessen.

vores sponsorer logo