Klubmodul henter siden
Stor tak for hjælpen ved afholdte MTB Klassiker Assens 2017
Per Michael Rasmussen

  10.02.2017
  12:15

Kære medhjælpere :-)
Så fik vi afviklet vores MTB Klassiker i en rigtig god atmosfære med 121 tilmeldte, super flot.
Vi har fået rigtig god feedback på såvel sporet og dens tilstand, såvel som for hele arrangementet.
Dog bliver overskudet ikke så højt som tidligere, dels pga. den dyrere tidstagning, dels manglende sponsering af en del præmier, samt for mange indkøbte pølser. Dog er der lidt præmier i overskud for ca. 500 kr., der vil blive anvendt ved vores næste mtb løb den... 25. marts, hvor vi afholder sidste afdeling af MTB-Event Vestfyn.

Pga. utilstrækkelig skiltning vedrørende, at der foregik et mtb løb i området, måtte jeg tage imod en lille opsang fra en, dog flink dame, der var skuffet over manglende skiltning. Ja, hun var meget overrasket over, at cykelister kunne komme så stærkt kørende på de flade stykker.
Jeg undskylte for den manglende skiltning og bedyrede, at det skal vi blive bedre til.

Alt i alt stor tak for jeres indsats både fredag og lørdag.
Mvh PER R
 
 

vores sponsorer logo